Tirsdag – Vermilion Cliffs og Lake Powell

Morgenstund har guld i mund. Eller? Den har i hvert fald blæst og skyer med sig i dag. Jeg får en kop morgenkaffe, mens Ellen pakker vores morgen burritos ind. Jeg kan dog ikke vente, til vi er i bilen med at spise dem – jeg er smadder sulten 🙂

Vi får pakket bilerne og gør klar til afgang. Vi skal nemlig til Lake Powell med båden og vi glæder os! Både Ellen og Chris har glædet sig til turen, som vi begyndte at snakke om for over et år siden. Om vi skal sove på stranden et sted er dog lidt usikkert, for vejret tegner ikke helt godt. Men vi har ja-hatten på og har pakket til at skulle sove i telt på stranden.

Claus og Chris kører sammen og de har helt sikkert en god tur og masser af gode ting at tale om. Det har Ellen og jeg også og vi nyder turen, som tager cirka en time. Da vi kører gennem Page og ned mod vandet, ser himlen faretruende mørk ud og det blæser… en HEL pelikan! Vi gør stop på parkeringspladsen inden vi kører helt ned til vandet med båden. Vi snakker om, hvorvidt vi skal pakke alt til at overnatte ude eller ej. Vejret ligner ikke umiddelbart noget, der “går over” lige med det samme eller noget, vi har lyst til at sove ude i… Så vi nøjes i første omgang med at pakke til en dagtur.

Vi kører ned til vandet, Ellen kører trucken helt ned, så båden kan glide af bådtraileren. Båden bliver sat i, Chris får gang i motoren og tøffer lidt rundt – og mens Ellen kører bilen op til parkeringspladsen, står vi og mærker, hvordan vinden tager til og himlen bliver endnu mørkere. Vi står og snakker lidt om, hvor sikre vi egentlig er på, at det her er en god idé, da Ellen kommer kørende ned til vandet igen. Vi bliver meget hurtigt enige om, at det IKKE er en god idé og Chris er enig med os. Mens de to får båden op på traileren igen, går Claus og jeg op til parkeringspladsen. WOW hvor et vejr – der er ikke hverken torden eller lyn i skyerne, men jeg skal lige love for, at der er vind og regn i.

Ellen smører et par sandwich til os, som vi spiser, inden vi kører lidt opad fra Lake Powell, hvor vi holder ind til siden og ser uvejret trække ind over Lake Powell. Jeg tror, det var den helt rigtige beslutning at ombestemme os – selvom det er brand ærgerligt! Men vi får en ny chance – vi lægger allerede nu planer for næste sommer.

Vi kører tilbage til Vermilion Cliffs og Ellen og jeg sidder egentlig bare og sumper et par timer indenfor – vejret er simpelthen ikke til meget spas lige nu. Efter et par timer kommer Tim forbi. Han er field manager i kondorprojektet og det er ham, der hovedsageligt bor i det hus, vi overnatter i de her dage. Mænderne sidder udenfor og har sikkert nogle meget kloge snakke – imens går Ellen og jeg lidt rundt på grunden og snakker om fremtiden. Der er så mange muligheder og nogle af dem er bare helt vildt spændende – dem håber jeg virkelig, jeg kan komme til at fortæller dig mere om senere.

Vi går tilbage til lejligheden og Chris har et helt vildt godt forslag, som vi straks forfølger. Vi pakker grøntsager, chips og dip, vin og et par øl og hvad vi nu ellers har brug for, vi tager godt med tøj på, jakker, tørklæder og andet varmt tøj – og så sætter vi os ud i bilen og kører.

Vi kører ned til Lees Ferry, hvor færgen i meget gamle dage sejlede folk over, inden der kom en bro. I dag tager folk på rafting her fra og til Phantom Ranch (bunden af Grand Canyon) – og vi sætter motorbåden i vandet!

Humøret er højt, for nu kommer vi alligevel på vandet – dog på en lidt anden måde end først forventet. Vi sætter os alle 5 i båden og Chris starter motoren op… en 225 hk motor… og så sejler med en ret god fart op ad floden. Vi sejler i 15-20 minutter, inden vi stopper.

OBS – der er ret meget vind i videoen og det kan høres 🙂

Og her ligger vi så i en times tid, hvor Chris fluefisker (og Claus prøver), Ellen og jeg drikker vin og sidder bare og nyder det, mens mænderne bl.a. snakker om fisk og fluefiskeri 🙂

Et par timer efter vi lagde fra land, er vi tilbage igen. Det er endnu ikke mørkt, men det begynder stille og roligt at mørknes og vi skal tilbage og have noget i maverne. Humøret er højt og Ellen har nu i dagevis snakket om fiske-tacos, som hverken Claus eller jeg har fået før, så vi har glædet os. Nu, hvor vi også faktisk har været på vandet, føles det lidt mere “rigtigt” at spise fisk. Det er hjemmefanget, dybstegt fisk, som vi får i tacoer – og det smager HIMMELSK! Mænderne har fået gang i et bål og med mad i maven og et bål, der varmer – ja, så er alle glade 🙂

Sikke en skøn dag, selvom vi ikke kom på Lake Powell. Vi er trætte og da vi (jeg) ikke kan holde øjnene åbne mere, kører vi “hjem” og går i seng. Tak for en mega dejlig dag!