Fredag – SE, EN ØRN!!!

Morgenen står på æg og bacon med David. Og det er jo ikke så ringe endda. Mange dage er vi ret hurtigt ude af døren, eller også spiser jeg morgenmad inden David gør, så det er egentlig ikke så tit, at vi sidder og spiser sammen, mens vi er her. Men i dag laver David morgenmad og vi nyder det bare. Han synes vi er lettere skøre, fordi vi altid har så meget, vi ræser rundt til i vores ferie, det forstår han simpelthen ikke… men for os er det her ferie og meget mere end det. Det er alt det, vi elsker og drømmer om, når vi er i Danmark. Vi har så mange venner, vi skal mødes med, hike med, opleve med – og så mange steder, nye som gamle, der skal besøges, udforskes og suges ind.

Morgenstund på terrassen

I dag ser dog ikke ud til at skulle være så oplevelsesrig. Vi skal ind til byen, jeg skal have fundet noget solskinstøj… vi skal nemlig på bådtur om et par dage 🙂  Så vi kører i Kohl´s og jeg roamer rundt og ser, hvad jeg kan finde. Af uransagelige årsager kan jeg ikke passe den størrelse jeg plejer i noget af det jeg prøver (!!!) – det forstår jeg simpelthen ikke (host host), der må være noget anderledes med størrelserne (eller min). Men jeg får fundet lidt forskelligt – og i bund og grund, så har jeg jo sådan noget tøj – det ligger bare hjemme i DK (og er nok også for småt, så det havde nok været lige meget, om jeg havde husket det) 🙂

Glad og tilfreds er jeg, da vi kører derfra (det er nok en kvindeting), og vi kører på Bookman´s. Jeg skal jo skrive blog! Vi ringer til Mike, en af vores gode venner og for at høre, om vi skal ses til en kop kaffe/te. Jeg skriver også til Ellen, så vi lige kan få styr på det hele, inden vi ses til vores tur.

Lækker bil på p-pladsen…

Mike mødes med os på Bookman´s først på eftermiddagen og vi har masser at følge op på, historier, fortællinger, hvad vi har lavet, hvad der sker i vores respektive liv osv.
Pludselig kommer Melanie ind også – Melanie er Mikes kone – Mike har bare ikke fortalt, at hun kommer, så det er en skøn, skøn overraskelse. Vi sidder en times tid og vender verdenssituationen.
Det føles næsten som om at Bookman´s er blevet vores kontor og mødested haha, det må se lidt skørt ud. Nå, men jeg må tilbage til bloggen, jeg bliver jo li´som lidt ”forstyrret” i det hele tiden.

Der går dog ikke lang tid, så aftaler jeg med Ellen, at vi lige kan mødes og aftale nærmere ift vores tur, så hun kommer forbi, og igen – SÅ dejligt at gense vores nære venner.
Vi bliver inviteret ud til dem til aftensmad – eller nej, vi kan da bare køre med ud med det samme, så kan vi jo bare snakke videre. Vi skal dog lige pakke sammen og køber en flaske vin med, inden vi kører mod Mormon Lake.

Jeg ELSKER turen herud, den er så uendelig smuk. Vi kører med skoven på den venstre side af vejen og søerne på den anden side. De er fyldt godt op med vand fra vinterens smeltede sne. Vi ser ofte både store rovfugle, krondyr og en hjorteart, som minder om vores rådyr, dog større.

To tosser på tur!

I dag ser vi… en American Bald Eagle! Det er den første af den slags vi ser og det er noget, vi længe har set efter. Det er USA’s nationalfugl, en smuk og stor rovfugl, som har et vingefang på mellem 1,8 og 2,3 meter.

Mormon Lake er en lille by med meget få faste indbyggere. Til gengæld er det et velbesøgt område om sommeren og i ferierne – her vil vi gerne ha´ et lille hus, som vi kan være i, når vi er her (forhåbentlig oftere i årene der kommer). Vi er vilde med den her lille by, som ligger ca. 40 min. kørsel fra Flagstaff.

Ellen og Chris bor på en smuk ejendom med heste, et par geder, høns, hunde og katte. Ellen har mange jern i ilden, hun er en del af Flying M Ranch, hvor de har fritgående køer, hun laver keramik og passer ellers deres lille landsted. Chris er ansvarlig for et stort projekt med de Californiske kondorer, som har været næsten udryddet, men som nu igen yngler – både i naturen og i fangenskab, hvor de også behandles for evt. sygdom og genudsættes. Det er et projekt, jeg kommer til at fortælle mere om, når jeg skriver om vores forestående tur. Deres to piger, Emma og Anna, er et par fantastiske unge kvinder med mod på livet, sunde holdninger og med masser af gode tanker om, hvad de vil bruge livet på.

Her føler vi os hjemme og vi for mit vedkommende føles det, som om jeg har kendt Ellen hele mit liv. Der er altid masser at tale om – og efter et år mangler vi ikke emner at få vendt.

Vi kører tilbage til David, hvor vi har vores sidste nat for denne gang. Endnu en aften, hvor vi begge går ud som et lys. Godnat!