Torsdag – hike, gode venner og skøn natur

Endnu en morgen, hvor vi vågner før en vis herre får sko på. Alligevel går der noget tid, inden vi er oppe. Claus sover længere end jeg gør og jeg sidder som regel og får en masse ting fra hånden om morgenen… jeg kan jo lige så godt gøre noget, når jeg nu alligevel er vågen.

Jeg står op ved 7-tiden og laver mine morgenøvelser og vi har goood tid til at få styr på alting. Efter jeg har været i bad, kommer Claus i tanker om, at vi har en aftale med Tony kl. 8.30 – og så har vi pludselig ikke så god tid mere. Men der skal morgenkaffe og morgenmad til, inden jeg skal ud at hike, så vi er nødt til at udsætte en halv time.

Vi mødes hos Tony kl. 9 og kører ca. 10 minutter til et sted, han først for nylig har opdaget. Som jeg skrev på Facebook forleden, så er det en af grundene til, at vi bliver ved med at komme tilbage hertil, at her altid er noget nyt at se – selv for folk, der har boet her i mange år. Cirka 10 minutters kørsel fra Tonys hus har han fundet et en smuk dal, hvor en lille bæk løber igennem. Det er en smuk tur på et par timer, og det er så skønt at være tilbage her, hvor vores kreative tanker får frit løb og hvor solen varmer os godt igennem.

Det her sted – Arizona – har vundet mit hjerte. Det er 10. år, vi holder vores sommerferie herovre, og for hvert år bliver jeg mere og mere forbundet med steder og mennesker. Vi har begge to et dybt tilhørsforhold her til, som vi ikke helt kan forklare, men det er helt sikkert, at vi ikke kan løbe fra det. En del af vores hjerter næres her – det er her, vi lader op, her vi vokser og her, vi styrker vores forhold hvert år.

Efter at være fyldt op med god snak og godt venskab, kører vi ind til Flagstaff. Vi ender inde på Bookman´s, som gennem årene er blevet vores stamcafé. Det er en second hand shop, hvor man kan købe/sælge bøger, blade, musik, instrumenter og andet. Det minder mest af alt om et hyggeligt bibliotek, hvor man kan gå rundt så længe man vil og snuse i bøger, sætte sig ned og læse og bruge den tid man vil. Her er også en café, hvor man får god kaffe, te og kager (blandt andet), og hvor man kan sidde med sin computer og arbejde, holde små møder eller hvad man nu har brug for at sidde alene eller sammen med andre om. Her kan jeg sidde og skrive min blog, og Claus kan finde bøger, han har ledt efter eller gerne vil ha´. Her er hyggeligt og vi bruger ofte mange timer herinde, netop fordi vi kan sidde her uforstyrret og få ordnet de ting, der også skal gøres udover at hike, være sammen med gode venner og nyde ferien.

Jeg lægger et opslag op på Facebook og kort efter kommer der en kommentar på opslaget – at en af vores venner også er i Flagstaff og at hun og hendes søn, datter og barnebarn kommer forbi og siger hej. Hvor hyggeligt kan det lige være – vi skal mødes med hende og hendes mand senere i vores ferie, men det er fedt lige at få sagt hej, når de nu alligevel er i nærheden.

Gaffelbukke

Jeg får skrevet bloggen færdig for onsdag og vi kører ud og handler. Vi skal være tilbage til kl. 16, for vi skal med David ud og flyve hans Red-tailed Hawk (en rødhalet musvåge). Jeg har faktisk indtil nu ment altid omtalt den som en høg – men i Danmark kaldes en Buteo Jamaicensis tilsyneladende en rødhalet musvåge. Nå, men vi ræser tilbage til David, som allerede har sat Coca ind i bilen… jaja, hun sidder lige så fint på forsædet 🙂

Vi kører et godt stykke uden for Flagstaff og David selv er ret spændt på, hvordan det går. Det er sent på sæsonen, Coca er begyndt at fælde og helt naturligt er det tiden, hvor hun ville finde en mage og gøre klar til at lægge æg. De bliver mindre aktive og bruger energien på andre ting end at flyve i den periode.

Da vi finder et godt sted, tager David hende op og med udenfor. Allerede her kan vi godt se, hun bestemt ikke er i humør til at skulle flyve. Han sender hende afsted, hun flyver ikke langt, sætter sig i et træ og….. ja, der sidder hun så 🙂 David forsøger med lækkerbiskener at få hende til at flyve ned til sig, men interessen er der bare ikke. Hun kommer efter lang tid, for så igen at flyve op i et træ og sidde og kigge ud på vidderne. Vi bruger noget tid herude og til sidst får hun en stor lækkerbisken og vi går tilbage til bilen. En stor oplevelse at se hende flyve her ude i det store åbne landskab, selvom hun er doven og ikke rigtig gider lege med.

Vi kører tilbage, vi pakker sammen igen og kører til Tony og hans familie, hvor vi er inviteret på aftensmad. En skøn aften, hvor vi allesammen lige får catchet op på, hvad der er sket siden sidst.

Det bliver ikke sent. Børnene skal op og i skole, Holly skal på arbejde, og vi er trætte… godnaaaaaat!!!