Rodeo i Mormon Lake

Vi kører til Mormon Lake ved 11.30 tiden. Da vi var på Forevers hovedkontor i sidste uge var der en Senior Vicepræsidenterne der nævnte, at der ville være et rodeo i Mormon Lake i dag. Vi har gode venner i Mormon Lake og det er et af de områder i Arizona, vi holder rigtig meget af – så det giver god mening at bruge noget af dagen her.

30.06.16 Roping0

Det viser sig, at det ikke er et helt “rigtigt” rodeo, men “kun” den del, der hedder team roping. Dvs der er ikke bull-riding osv med her. Vi sætter os til rette og forsøger at finde hoved og hale i, hvad team roping er! Det har vi nemlig aldrig oplevet før.

Her får I så lige den korte forklaring:
Team roping kaldes også “heading and heeling” der er en kalv og to ryttere på hesteryg. Det kan være to mænd, to kvinder eller en af hver. Den ene “roper” kaldes “header” og den anden kaldes “healer”. Kalven lukkes ud og lige herefter lukkes teamet ud af boksen, der er fuld galop med det samme – og kalven skal indfanges.

Headeren har til opgave at fange kalvens forreste del – enten begge horn, det ene horn og hovedet – eller hele hovedet på kalven – og det med lasso, naturligvis. Når kalven er fanget i den forreste del, binder “headeren” lassoens anden ende rundt om sadelhornet og bruger sin hest til at dreje mod venstre.

Note: der rides selvfølgelig med westernsadel. Ropingsadler er lavet i særligt kraftigt design og “sadelhornet” foran sædet er beklædt med gummi, så rebet ikke glider.

30.06.16 Roping1

30.06.16 Roping2

Når headeren har drejet mod venstre, er det den anden rytters tur. “Heeleren” skal fange begge kalvens bagben! Det lyder simpelt, meeen det er den sværeste del. Der er strafpoint (tidstillæg), hvis kun det ene ben fanges, og man går ikke videre i konkurrencen, hvis ingen af benene fanges.

Teknikken bag roping er oprindelig udviklet på arbejdende ranches, hvor det var nødvendigt at indfange og tilbageholde voksne dyr der var for store at håndtere af en enkelt cowboy. Gennem årene har det udviklet sig til en sport, hvor man bedømmes som header og heeler, man får strafpoint (handicap) ved at fratrække tid. Teamroping er i dag en temmelig stor sportsgren, hvor rigtig titusinder deltager på amatørniveau eller professionelt niveau, og hvor der konkurreres om større eller mindre pengesummer.

De teams, der fanger kalven, går videre til næste runde med den tid, de har brugt. Dem, der kun har fanget det ene ben, får som tidligere skrevet tillagt tid. Det gælder selvfølgelig om at få den bedste tid – og tiderne bliver mindre og mindre jo længere man kommer hen i konkurrencen. Det er kun de bedste der går videre og de optimerer hele tiden. Det er vildt spændende at følge med, da vi langt om længe endelig fatter hvordan det foregår.

30.06.16 Roping3

30.06.16 Roping7

30.06.16 Roping8

30.06.16 Roping5

Vores gode ven Ellen kommer forbi og det er bare SÅ godt at se hende. Det er jo også et år siden sidst. Ellen og hendes mand bor i Mormon Lake sammen med deres to teenagepiger. Det var her, vi house-sittede for to år siden. De er nogle beundringsværdige og virkelig dejlige venner, som vi holder meget af.
Det vi ikke forstod af ropingen inden hun kom – ja, det får hun lige givet os overblik over nu 🙂

Mormon Lake er i øvrigt nok det sted i Arizona, hvor vi allerhelst vil finde et sted der er vores. Et sted, hvor vi kan være og som vi kan kalde vores, når vi er her. Det er et meget lille samfund, hvor alle kender alle og hvor man passer godt på hinanden. Naturen er fantastisk smuk – og om sommeren er det en by, er er meget besøgt af feriegæster.

30.06.16 Roping4

30.06.16 Roping9

Vi hygger en times tid, inden det er tid for os at køre videre. Vi fortsætter vores køretur til Phoenix, hvor Claus skal hente sin Macbook, som har været til reparation. Jeg når akkurat lige det indkøb jeg skal i to outlets, inden de lukker. Jeg er dermed to par Levis jeans og et par Columbiabukser (plus det løse *host host*) rigere. Men hvad skal “man” gøre, når det er så meget billigere end hjemme og “man” mangler bukser “man” kan passe (ups!)…

Det bliver så også den eneste dag på ferien med klam mad (McDonalds)… vi spiser halvdelen og er enige om, at det er ret klamt… så resten ryger ud! Og det var så den søndag 🙂

30.06.16 Roping6

30.06.16 Roping10