2/6-2015: Sedona hike – MANGE billeder!

Vi mødes med Mike klokken 7 – hopper over i hans bil og kører til Sedona.

Han har en ny tur, han gerne vil tage os med på. Det er som regel sådan det er – Mike og Tony har fundet nye hikes eller en ny-spottet ruin eller noget andet, de gerne vil dele med os. Og det er vi selvfølgelig mega taknemmelige for, fordi det betyder at vi kommer ud og ser alt det, ikke mange andre kender til.

Det er faktisk den første dag, vi har med Mike i år (udover da vi var på Knife only kurset), så vi har meget at tale om. Vi taler blandt andet om Reiki, om de kurser jeg har været på, og hvilken kæmpe transformation, det har igangsat for mig.

Vi kommer til Whole Foods i Sedona, hvor vi lige gør stop og provianterer, inden vi skal ud i naturen. Så med rygsækken fyldt godt op med vand og frokost, er vi klar til at drage ud.

Dagens hike går til Long Canyon. Vi følger stien et langt stykke ind – og tager så en afstikker på en af de meget mindre befærdede stier. Den bringer os dybt ind – og højt op i bjergkløften. Vi møder ingen mennesker, naturen er slående, stille, fordybende, magisk og ubeskrivelig smuk. De røde bjerge er haha – ja – bjergtagende!!! De er i min opfattelse noget af det smukkeste, der findes i naturen.

IMG_5428aVi går ad små stier, gennem krat og ad stejle bjergsider (ikke så længe af gangen altså, det er ikke bjergbestigning, vi er ude i), og “lander” ved et område, hvor der er en lille smule vand at se. Der går mange historier om, hvad området her dybt inde i Long Canyon er blevet brugt til i tidernes morgen. Under alle omstændigheder, så ER her vand – og det vil derfor være sandsynligt, at man har kunnet bo her i kortere eller længere perioder.

Efter at have stået her og funderet lidt over tidligere tiders liv her ude, går vi videre. Vi har længe kunnet se en ruin heroppe på bjergsiden, og er efterhånden ved at være der. Vi kan ikke komme helt der over. Det kan vi måske godt, men vi vælger at stoppe et huleagtigt sted, hvor vi spiser vores frokost, nogen smider sko og strømper, og andre gør så ikke (mig)… Her er simpelthen så smukt, det er et fantastisk sted blot at være stille… åh måske jeg skulle have taget min tromme med herud! Altså, så havde der ikke været stille, men det ville have været så fantastisk med trommen i de her omgivelser. WAUW!!!!!

At klatre og at komme i karambolage med en busk undervejs... difficult situation!
At klatre og at komme i karambolage med en busk undervejs… difficult situation!

Vi går en anden vej tilbage. Vi bevæger os ned i bunden af kløften stort set med det samme, og går dermed i skygge resten af turen. Fra at have bevæget os i bjergene med fuld volumen på solen, og med de røde farver som dominerende, er vi nu i “skov”, og det grønne dominerer.

Vi møder 2 japanske hikere, da vi næsten er ude – ellers har vi haft det hele for os selv. Sådan føles det i hvert fald.

Lige inde vi når ud “taber” vi Claus. Vi går lidt hønsegang, fordi stierne er smalle. Jeg lægger ikke lige mærke til det, fordi han ofte stopper og tager billeder. Men han er simpelthen gledet på en sten og er faldet pladask ned på ryggen. Han har heldigvis rygsæk på, så den tager af for faldet – og hans venstre hånd – som han har kameraet i!!! Claus er okay – han er lidt øm, men nok egentlig mest overrasket over pludselig at ligge der på jorden… Kameraet er dødt… det har tjent os godt, men nu er det slut med det. Vi er heldigvis i USA, hvor sådan noget ikke er så forfærdelig dyrt, og det er bare et lille lommekamera, men det tager knald gode billeder.

Havde situationen været anderledes, var Claus kommet slemt til skade, havde vi været langt længere inde i bjergkløften, havde vi været alene – ja, så havde vi haft en udfordring… Der er næsten ingen mennesker på den her trail, der er intet signal på telefonen, vi skulle kun ud på en halvdagshike, og har ikke meget ekstra vand med… Det er de ting, man er nødt til at have med i baghovedet hver gang man drager ud: Har jeg det fornødne med, hvis jeg får problemer? Og hvad gør jeg, hvis der sker mig noget undervejs? Heldigvis er alt godt, og vi kan gå hen til bilen og køre tilbage til Sedona.

IMG_5448a

IMG_5458a

Solen har bagt på os, og vi er varme i krop og sind. Det har været en skøn tur ud i “mine” røde bjerge. Vi kører ind og handler lidt i Natural Grocers, en øko-butik, hvor vi kan få lidt godter til turen hjem. Tørrede mango og en lækker juice er på min menu, mens økologiske popcorn er på Claus´;-)

Hjemme i Flagstaff skilles vores veje for nu, og vi kører ud og handler. Det må være dagen, hvor vi liiiiiige ser nærmere på et lækkert stykke kød, selvfølgelig fra dyr, som kun har gået på græs og har haft det godt. Her koster sådan noget nemlig ikke en million!

Det har været en skøn dag – se alle de skønne billeder fra turen her under… jeg har nemlig ikke kunnet begrænse mig! Billederne taler for sig selv og er uden forklaring…

IMG_5465aIMG_5479a

IMG_5482a

IMG_5487a

IMG_5496a

IMG_5502a

IMG_5528aIMG_5536aIMG_5542aIMG_5555aIMG_5569aIMG_5574aIMG_5585aIMG_6884aIMG_6891a
Kæmpenatlys i morgensol… den blomstrer om natten – når først solen får fat, visner den…:


Prickly Pear i blomst:

IMG_5469a
“Leaves of three – leave them be” – denne plante ser uskyldig ud, men er Poison Ivy og er giftig:IMG_5580a
Dagens happy hiking-team:

IMG_6893a