29/5-2015: Cave Creek, Phoenix og Ulvehunde

Længe siden sidst...
Længe siden sidst…

Ja, jeg sprang lige den 28. maj over. Men vi holdt fri og var en tur i skoven, så der er ikke så meget at fortælle.

Fredag den 29. kører vi tidligt om morgenen. Af sted til Phoenix, hvor vi skal mødes hjemme hos Scott og tage “hundene” med på en køretur. “Hundene” er Ulvehunde, dvs næsten ren ulv. Det er mange generationer siden, der er blandet hund i hans linier – de er blevet parret med andre Ulvehunde med meget stor del af ulv i. Man regner ikke i procenter, når man taler om, hvor meget ulv der er i dem – men hvis man ville gøre det, ville de nok have over 95% ulv i sig.

Efter lidt GPS-forvirring finder vi vej til Scott. Han har allerede sat Sierra ud i bilen, og mangler bare at hente Tundra. Det er et år siden, vi sidst har set Scott – og hundene. Jeg har et helt særligt forhold til Tundra, som er hannen. Jeg siger gerne, at han er min 4-benede sjæleven… og det er sådan jeg føler det. Han kender mig igen fra år til år, jeg kan få lov at håndtere ham, og vi har et gensidigt respektfuldt forhold til hinanden. Der er bare en helt særlig hjerte-forbindelse imellem os.

Tundra ved Cave Creek
Tundra ved Cave Creek

Scott har haft Ulvehunde i omkring 10 år. Sammen med Tundra havde han Tallah, som har været forældre-dyrene til de hvalpe, der er blevet lavet de sidste mange år hos dem. Scott har gjort det, de færreste andre har gjort: han har valgt at tage sine Ulvehunde med ud som ambassadører for ulvene. For at vise, at de er smukke, hjertevarme dyr, som ikke bare er vildt og utæmmeligt. Det arbejde han har gjort de sidste mange mange år, er virkelig helt fantastisk.

Når folk har mødt Tundra og Tallah, har deres holdning omkring Ulve og Ulvehunde som regel ændret sig drastisk fra skepsis til at være en wauw-holdning. Det er majestætiske, smukke, og ganske omgængelig dyr, hvis du bare ved, hvordan du håndterer og respekterer dem. Jeg har så stor respekt for det kæmpe arbejde, Scott gør og har gjort gennem årene med sine smukke dyr, for at få mennesker til at se, hvad de rent faktisk er. Jeg ville ønske, flere ville lytte til mennesker med en reel viden om ulve, inden de udtaler sig om, hvorvidt det skulle være et problem for Danmark, at ulven er til stede.

Min 4-benede soulmate
Min 4-benede soulmate

Tundra kan kende mig – han kommer stille hen til mig, snuser til mig, og hilser på mig. Noget har dog ændret sig, jeg ser det helt tydeligt i hans attitude og hans væsen. Han har mistet sin mage – Tallah blev desværre syg for et par måneder siden og døde pludseligt og uventet. Jeg tror han sørger. Kan dyr sørge? Åh ja, det kan de da. Tundra har ikke rigtig kendt andre hundedamer end Tallah – hun var der, da han flyttede ind hos Scott og Judy, og hun har altid været der, været hans mage og født hans hvalpe. Nu her hun væk, og han mangler hende.

Til gengæld har han fået Sierra, en skøn dame, som Scott har haft, siden hun var et par uger gammel. Hun er godt og vel et år i dag, legesyg og virkelig irriterende (provokerende) overfor ham. Han gider hende ikke rigtig lige nu, han vil bare gerne ligge og hygge sig uden at blive trådt i hovedet og slikket på over alt (af Sierra, som bare gerne vil lege og gøre sig selv bemærket).

Claus og Tundra
Claus og Tundra

Vi får begge to op på ladet i bilen, hvor de har deres bur, og så kører vi mod Cave Creek. Det er sjovt, når vi kører af sted med hundene – folk tager billeder, også midt på motorvejen! Men okay, hvor ofte ser man lige to næsten-ulve på ladet af en bil? Nok ikke så tit 🙂

Cave Creek er en lille bitte cowboy-by med små butikker. Ganske hyggeligt sted, og vi tager hundene med der ind. Det er en god måde at få snakket på og folk samtidig har mulighed for at se Ulvehundene og stille spørgsmål… for dem er der mange af! Hvad er det for en race?! Er det en ulv? Hvor har du fået dem fra? Kan man klappe dem? Må vi tage et billede… Og sommetider bliver det til en rigtig god snak, der omvender folk fra at tro det værste om de store smukke dyr, til at blive helt og aldeles forelskede.

Sierra er en rigtig drillepind og kan ikke lade Tundra være. Tundra giiiiiider hende ikke, og vil hellere ligge og tage en lille lur. Det giver mig mulighed for at lære Sierra bedre at kende. Hun er en super dejlig pige, og Scott har gjort et kæmpe arbejde for at socialisere hende – som han har gjort med alle sine Ulvehunde.

Efter en times tid kører vi videre til Bartlett Lake, hvor vi lader hundene stikke fødderne i vandet. Sierra ville have trukket Claus med i vandet, hvis hun havde kunnet – Tundra gider ikke, men kigger gerne ud over vandet.

Desserten hos Roosters er altid candyfloss!
Desserten hos Roosters er altid candyfloss!

Vi kører tilbage til Phoenix, det er en lang tur, og Sierra og Tundra lægger sig ned bagi. Der, hvor vi skal spise aftensmad åbner først kl. 17, så vi har god tid. Derfor kører vi til Biltmore Mall, som er et stort udendørs indkøbscenter. Det er oftest der, vi har mødtes med hundene. Vi tager dem med ned på græsset, og Sierra er klar til leg. Tundra lægger sig i græsset, og ja – så kan jeg da øve tricks med Sierra imens. Det giver mig en god mulighed for at connecte med hende.

Vi har en rigtig hyggelig eftermiddag der, og er også ved at være sultne, da vi kører tilbage med hundene. De kommer om i deres have igen, og Scott og Judy kører med os ud og spiser på Rustler´s Rooste. Vi har en super hyggelig aften og får god mad… og er lidt skøre, men det er der jo intet nyt i!

Efter en meget lang dag i bilen, med fantastiske oplevelser med hunde og gode mennesker, går turen tilbage til Flagstaff. Cirka 2 timer og 30 minutter senere lander vi “hjemme”, og vi er møre! Sengen kalder og vi kommer fluks zzzzzzz…..

"Så leg dog med mig"!!!
“Så leg dog med mig”!!!

 

Okay, ta´ så det billede
Okay, ta´ så det billede

 

Tundra og mig
Tundra og mig

 

Så er det Sierra tid
Så er det Sierra tid – og der knyttes bånd

 

TAK til Scott for at lade mig nyde Sierra og Tundra! 🙂