21/5-2015: Afslapniiiiiiing!

Bookmans i Flagstaff
Bookmans i Flagstaff

Så blev det tid til afslapning! Måske ikke den mest ophidsende dag at læse om 🙂

Claus skal ud og hjælpe Tony med at gøre klar til weekendens kursus. Men honestly – jeg er træt! Så jeg bliver hjemme og tager en slapper. Ovenpå 2 dage fuld af høj energi, er det tid til en dag med ro og egenomsorg.

David laver morgenmad til mig, og vi sidder ude på terrassen og nyder formiddagssolen, som endelig er fremme. Vi får os en snak om livet og hvad der er sket siden sidste år.

Så får jeg ordnet vasketøj, så vi har noget at gå i, jeg får pakket vores kufferter ud og får ryddet op. Det er første morgen herovre, hvor der er tid til at få lidt styr på det hele. Jeg tulrer rundt og hygger mig, og nyder bare ikke at skulle ud ad døren.

Og så er det tid til at skrive lidt blog. Claus kommer tilbage, og vi sidder lidt og hygger os, snakker om at basecamp er klar til weekendens kursus osv. I løbet af eftermiddagen kører vi ind til Flagstaff. Vi kører ind til Bookmans, en bogcafé vi elsker at komme på – det er næsten som et bibliotek fyldt med brugte bøger – den fedeste måde at lave en second hand bookshop på! Der er også magasiner, CD´er, DVD´er og alt mulig andet. Og så er der selvfølgelig et café område, hvor vi kan sidde og skrive, læse bøger, drikke Chai latte og hygge os. Så her sidder vi et par timer og hygger os. Jeg skriver mine Reiki noter rene og kommer på den måde det hele igennem igen. Det her er et sted, vi altid kommer tilbage til, om det er for at skrive blog, for at finde bøger eller bare for at hygge over en kop et eller andet.

Så handler vi, kører hjem og laver mad. Igen går jeg totalt kold før klokken 21! Zzzzzzzzz…