2/7 – Canyon de Chelly og tilbage til Flagstaff

Godmorgen på prærien!

Morgendis over prærien
Morgendis over prærien

Vi får pakket vores ting sammen, får sagt farvel til vores skønne værter – og sætter os ind i bilen. Vi kører den lange vej ad grusvejen og nyder udsigten – her er så smukt om morgenen! Billederne kan vist tale for sig selv:

Her i reservatet går mange heste helt frit omkring
Her i reservatet går mange heste helt frit omkring

Vi kører ind til Chinle og mødes med vores guide for formiddagen. Victoria er en af Scotts tidligere kolleger, og Scott har lavet en aftale for os. Vi skal til Canyon de Chelly, en tur vi begge har glædet os til.

Canyon de Chelly er et af USAs nationale monumenter. Det ejes i dag af Navajo indianerne, som har boet her de seneste ca. 300 år. Anasazierne har boet her mange år tidligere og har bygget de ruiner, som nu ses herinde. Det er imponerende byggerier, hvor der sagtens kunne bo flere hundrede mennesker. I dag virker det helt skørt at bo på den måde, men dengang havde man ikke huse eller andre “fine” muligheder for at bygge/bo. Man boede mange mennesker sammen, man var dybt afhængige af hinanden – og man boede oppe ad klippesiderne fordi det var for risikabelt at bo ved jorden (vejr og vind).

Petroglypher/helleristninger
Petroglypher/helleristninger

Der er naturlige vandressourcer herinde, der er et rigt dyreliv, og fordi her er vand, er her også gode muligheder for at plante og så. Midt i 1300-tallet forsvandt Anasazierne dog, ligesom de forsvandt fra mange andre områder. Det vides ikke med sikkerhed, hvor de tog hen og hvorfor – men de har sandsynligvis alle valgt at søge mod bedre steder. Hopierne, som er efterkommere af Anasazierne, flytter tilbage for en kortere periode, inden de flytter op på Mesaerne mod vest.

Herefter rykker Navajoerne ind i området, hvilket sker engang mellem 1300-1600 tallet. I 1600 tallet kommer Spanierne til USA og der er en del voldsomme kampe op gennem årene. I starten af 1800 tallet laver Spanierne et voldsomt angreb på Navajo indianerne i området – mange blev dræbt, andre blev taget til fange. Det var et voldsomt slag, og flere fulgte op gennem dette århundrede. I 1868 bliver der lavet en traktat, som gav Navajo indianerne området. Siden har det været en del af Navajo reservatet.

Claus ser på petroglypher/helleristninger
Claus ser på petroglypher/helleristninger

Victoria kører os ind hendes Jeep, og vi får en super fin tour rundt i det meste af parken. Vi ser de gamle, smukke ruiner – men mange flere ligger gemt væk fra offentligheden. De er måske knap så store, eller knap så velholdte.

Vi ser petroglypher/helleristninger, som er mange tusinde år gamle. Der bor stadig Navajoer inde i Canyon de Chelly.

Nogle har kun et hus hernede, andre har huse både nede og oppe på de omkringliggende bjerge eller i Chinle.

Nogle af de som har huse både nede i kløften og oppe på bjergene, har stier op gennem bjergene. De er private og er ikke åbne for offentligheden.

Victoria fortæller os om sin barndom, om hvordan hun som helt lille boede her inde hos sine bedsteforældre og ikke kom ind til byen for at gå i skole.

Vores guide Victoria
Vores guide Victoria

Hendes mor havde ikke råd til at sende hende i skole, og havde ikke råd til et sted at bo inde i Chinle. Derfor måtte Victoria bo hos sine bedsteforældre, sammen med hendes to ældre brødre og vente med at komme i skole.

Her er super flotte klippeformationer, naturen her inde er virkelig fantastisk! Regeringen har gennem årene gjort en del for at hjælpe Navajoerne med at holde parken ved lige, der er plantet nye træer, der er lavet vandhuller til hestene osv.

Vi får en 3 timers guidet tour rundt i parken. Nogle steder går vi for os selv, mens Victoria bliver tilbage i bilen. Vi har en rigtig god formiddag her inde.

Ved 11-tiden er vi tilbage igen, og vi takker mange gange for den fine tour.

Vi sætter (bil)næsen mod Flagstaff igen. Men først får I lige et par billeder mere fra Canyon de Chelly.

Petroglypher/helleristninger
Petroglypher/helleristninger
Smukke klipper!
Smukke klipper!
Bag Claus er en af de gamle ruiner, hvor der sagtens kan have levet 75-100 mennesker
Bag Claus til højre er en af de gamle ruiner, hvor der sagtens kan have levet 75-100 mennesker

 

White House Ruins - en af de mest berømte ruiner i Canyon de Chelly
White House Ruins – en af de mest berømte ruiner i Canyon de Chelly
HØJE klipper og blå himmel!
HØJE klipper og blå himmel!
Smuk udsigt gennem kløften
Smuk udsigt gennem kløften
Derfor er Claus så sjældent med på billederne!
Derfor er Claus så sjældent med på billederne!

Og så er det af sted mod Flagstaff 🙂 Der er regn og torden i luften, efterhånden som vi kommer længere sydpå. Monsunen er ved at være over os – det er desværre det knap så fantastiske ved, at vi er kommet en måned senere af sted end vi plejer.

Magi i luften - eller torden?
Magi i luften – eller torden?

Vi lander i Flagstaff efter nogle timer, handler og kører til David, hvor vi igen har et par overnatninger. Vi bliver her til lørdag morgen, hvor jeg skal på kursus i Sedona.

Kærlighed fra os til vores skønne familier derhjemme. Vi savner jer - men vi nyder også Arizona
Kærlighed fra os til vores skønne familier derhjemme. Vi savner jer – men vi nyder også Arizona