20/6: Cathedral Rock, Sedona

Den sidste blog fra vores tur til Arizona 2013 kommer her. Den har været længe undervejs, men her er den altså.

Efter en hyggeformiddag i Solaris, vores B&B-hjem i Rimrock, kører vi til Sedona. Det er godt middag, og vi ved jo godt, vi burde være taget af sted om morgenen i stedet. Men vi nyder vores morgener meget, og vælger så at tage af sted over middag – selvom det er lidt varmere.

Efter vores fantastiske tur til Cresent Moon Ranch den 10/6, hvor vi så Cathedral Rock på afstand, har vi vidst at vi skulle derop. Det bliver så i dag!

Da vi kommer til parkeringspladsen, er den helt fyldt. Altså, nu lyder det måske voldsomt, men det betyder at der måske var 10 biler, men vi bliver næsten alligevel helt trætte på forhånd. Vi nyder nemlig, når vi kan nyde den fantastiske natur uden en masse andre turister, som ikke helt har samme mål med turen som vi har. Egoistisk? Tjah måske, du kan selv vurdere lidt længere nede i teksten.

På med hatten og vanddunkene. Kameraet er med og så er vi klar. Først går vi ca. 500 meter i ret plant niveau, og vi møder flere mennesker, som kommer ned – ret opkogte! Vi er nu stadig temmelig fortrøstningsfulde – vi kan jo godt li´ varmen.

Så starter opstigningen og det ser ud som om der er mega langt op til “sadlen” mellem toppene på Cathedral Rock. Flere steder skal vi klatre – ikke som i op ad bjergsider – men som i over en “pukkel”.

Klatrer op på Cathedral Rock
Klatrer op på Cathedral Rock

Vi har den lille udfordring, at bjergsiden er rygende varm, så det gør lidt ondt i hænderne at skulle bruge dem til at komme op med. Men det går og det syner stadig som om der er mega langt derop! Men langsomt kommer vi op ad, og med mange vandpauser ender vi også oppe i sadlen. Hvis du kigger her (åbner i nyt vindue), er sadlen det “hul”, der er mellem den store top til venstre i billedet og den næste.

Her står vi så og nyder udsigten – her er SÅ smukt og vi kan se langt omkring. Og nu kan vi så se, at der faktisk også er mega langt ned! Så følelsen inden vi gik op var jo rigtig. Det har taget os knap en time at komme herop, det er lidt udfordrende, men ikke svært. Her er flere andre oppe, og de snakker højt og råber på hinanden – og måske er det bare lidt forstyrrende for den helt fabelagtige udsigt og den ro, som kun naturen kan (kunne) bringe.

Meeen nu ved vi jo, at vi kan fortsætte rundt om den næste bjergtop. Det er ikke så mange der ved det – stien er ikke særlig synlig. Vi lister os udenom toppen og finder stien. Lidt op, lidt ned, meget op, rundt om “hjørnet”, og så lidt op igen… og så er vi her! WAUW!!! Nu har jeg hørt så meget om Sedonas “vortexes”, steder med særlig energi. Og jeg har altså ikke helt kunnet forstå, hvordan man kan stå med 20 andre på et bjerg og høre alle sige “kan du mærke det…” mens alle snakker og griner og tumler rundt. Derfor er vi aldrig gået efter at finde disse vortexes. Sadlen, vi netop har været på, er et af disse steder, men der var nu ikke nogen sådan helt særlig energi.

Cathedral Rock - wauw!
Cathedral Rock – wauw!

Men her… wauw! Det er, som om alle tanker forsvinder i mit hoved, som om alting bliver vildt intenst og nærværende. Der var 2 piger heroppe, som sad og snakkede stille, og de gik efter ca. 15 minutter. Så var vi her alene. Jeg har virkelig svært ved at sætte ord på den følelse, jeg har, mens vi sidder her og bare ER. Det er den smukkeste naturoplevelse, jeg nogensinde har haft. Energien er vild! Roen er intens! Følelsen i krop og sjæl er så fin, så fin. Her sidder vi længe, kigger hinanden dybt i øjnene og  mødes i et nyt rum, som er vores og kun vores.

Der er vist kun en ting at sige: WAUW!!!!

Midt i roen kommer der to vandrere op til os… de taler meget højt, og virker som om de har travlt. Hun tager kameraet, han hopper over på bjergtoppen, du kan se til højre i billedet. Hop, klik, billede i kassen, hop tilbage, og væk er de igen… Haha det er totalt surrealistisk i vores lille boble af energi og nærvær, at nogen bare hopper ind og ud af “billedet”, som et stop på deres planlagte tur.

Jeg tænker… tænk, hvad de er gået glip af ved bare at skulle skynde sig videre. Vi sidder her lidt længere, og efter et par timer går turen tilbage – ned igen.

Dette er vores mest intense oplevelse på dette års tur! Uden sammenligning.

Følelsen af nærvær, kærlighed, enhed, intensitet, at være ét med naturen… følelsen bliver i kroppen resten af dagen. Det er dagen før Summer Solstice – den dag, hvor solen står højest på himlen. I aften fejres Summer Solstice mange steder, særligt omkring Sedona er der mange smukke ceremonier. Vi når dog ikke af sted, selvom vi faktisk er blevet inviteret. Vi har brug for bare at være os, sammen om den her smukke oplevelse vi netop har haft sammen.

Vi har en dejlig aften, hvor vi nyder at stå og kigger op på himlen, som er sort og fyldt med stjerner og en måne, som er næsten fuld.

Og med dette blogindlæg siger jeg tak fordi du havde lyst til at læse med. De sidste dage på vores tur til Arizona 2013 gik turen til Flagstaff, og videre til Las Vegas, hvor vi havde to overnatninger, inden vi fløj hjem til lille Danmark igen.

Vi håber, du har nydt at følge med – og vi håber at se dig på vores retreat eller på vores oplevelsesture 2014. Vi forventer at blive et ganske lille hold – det bliver fantastisk. Og selvfølgelig skal vi også på Cathedral Rock 🙂