Lørdag 19/5: Yellowstone dag 2

Endnu en dag, hvor der er masser af skrive – så vi håber, du er klar!

Tung tåge over Yellowstone
Godmorgen siger vi så kl. 4! Nu skal vi op, have tøj på og ud i bilen. Vi skal være klar, når dyrene går til vandhullerne. Det er bælgragende mørkt og ingen andre er oppe. Der er frost på bilerne og på teltene – det har været en kold nat. Termometret viser dog kun 2 grader – altså inden i teltet! Udenfor har det klart frosset, for der er frost på vores telt, da vi åbner det. Vi møder ingen andre biler længe, og fra mørket kører vi direkte ind i en tåge så tung, så vi ikke kan se ret langt frem.

Bison i morgentågen

Vi kører til Hayden Valley – cirka midt i Yellowstone, og ca. 35 miles fra Madison. Her er masser af søer og her er vi sikre på, at der må komme dyr til, når solstrålerne bryder igennem. Men der er gråt i gråt af tung tåge, og vi ser intet! Vi er holdt ind i en p-lomme, men vi hører kun fuglenes pippen. Der kommer en modkørende bil, som holder ind lidt bag ved os. Kvinden i bilen står ud og tager nogle billeder – går ind igen, de kører væk, vender og kommer tilbage. Tager et par billeder mere og kører så væk. Nu er vores nysgerrighed vakt, og vi går op til stedet, hvor de parkerede.

Morgentågen letter...

Der står der et par bisoner og græsser, store og smukke står de i morgentågen med frost i pelsen, og det er et imponerende syn at stå ca. 10 meter fra et kæmpe dyr, som står og græsser på denne fredelige måde. Når man er så tæt på bilen og ved, man bare lige kan hoppe ind, virker det knap så ”farligt”, men respekten for det store dyr skal være der hele tiden – ellers kan det let gå galt! Det er ikke helt at spøge med, disse store og vilde dyr. Bisoner kan veje op til 1200 kg! Efter at have indset, at vi ikke finder mere her i tågen, kører vi igen nordpå.

Kronhjorte i morgensolen

Ude i skovkanten ser vi 2 kronhjorte, som står og græsser – og de har absolut også set os. De er meget mere sky og tilbagetrukne end f.eks. bisoner, men som Claus siger, så har de også langt flere fjender og er nødt til at være mere på vagt. Vi ser en cyote (prærieulv) på vejen, men da den ser os, tjah, så skider den bare på vejen og løber den anden vej! Tak siger vi da så, haha.

Vi kører nordpå mod Mammoth igen, hvor vi var i går og hvor vi så en sortbjørn – men vi ser ikke rigtig noget. Så vi kører østpå mod Lamar Valley, hvor vi i går hørte, at der skulle være set både ulve og bjørne. Vi har allerede set så meget herinde, at jeg næsten ikke kan ønske mig mere: Masser af bisoner, en sortbjørn helt tæt på, en helt nyfødt hjort, masser af hjorte, kronhjorte, endnu flere bisoner helt tæt på og så en prærieulv… men iiih, hvor vil jeg gerne se ulvene! Jeg ved også, at det skal være mere end held, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Hvad mon jeg kan se?? Eller... hvad jeg ikke kan se?

Taknemmelighed
Vi kommer til Lamar Valley og ser en p-lomme, hvor der holder mange biler, mange af de, der står ude, står med kæmpestore kikkerter og kameraer. Efterhånden har vi lært, at det ikke nytter bare at gætte, hvad folk står og kigger efter, eller bare vente… så jeg hopper ud og spørger en kvinde, hvad hun kigger på. Hun fortæller, at hun har en sortbjørn i kikkerten, men lige nu er den ude af syne. Hun fortæller også, at dem lidt længere nede ad p-lommen har kig på en ulveflok. Med hjertet oppe i halsen iler vi ned og hører et par ad, hvad de kigger på – og yep, den er god nok – ulve! De har kig på en 5-6 stykker i øjeblikket. Jeg får lov at kigge gennem hendes kikkert, og jeg ser: INTET! Jojo, lige der ved den hvide sten ved siden af det der træ… jeg ser stadig intet! De forklarer stolpe op og stolpe ned og altså, lige nu kan man bare se ørerne på en af dem, fordi de ligger ned allesammen… okay, så er det nok derfor, vi ikke kan se noget – men de ligger nu også på lang afstand.

Der er ulve i kikkerten! Kan du se dem??

Men så sker der alligevel noget, for nogle af dem flytter rundt på sig, går lidt rundt, lægger sig ned igen og nyder solen, andre rejser sig, og den ene sorte ulv rejser sig op og hyler over mod de andre. Der står en flok kronhjorte lidt oppe ad bakken, og det er helt sikkert dem, de lige skal gøre sig bemærkede overfor. Vi står her længe, en halvanden times tid, vil jeg tro. Vi kan se lidt gennem vores egen kikkert, men den er ikke stor nok, så indimellem kigger jeg i deres store kikkert og ser meget mere. Vi ser 2 sorte, 2 hvide og 2 grå ulve. Vi står og snakker længe, bl.a. om ulve, bjørne og om dyrelivet i Yellowstone. Ulveflokken her kaldes for Mollies pack (pack betyder flok). Der er ca. 15 ulve i flokken. Der er i alt ca. 96 ulve i parken, fordelt på 10-12 flokke, når man ikke tæller dette års hvalpe med.

Kan du se dem her??? Ulvene altså

Vi ser også en flok pronghorns (antiloper), og mange bisoner og de er alle super fine, men helt ærligt, så er de ikke lige så spændende som ulvene.

Vi skal være checket ud af campingpladsen senest kl. 11 – og vi har ca. halvanden times kørsel derned. Suk, det betyder, at vi er nødt til at køre – men jeg er glad og dybt taknemmelig!!! Nu kan jeg da vist ikke ønske mig mere – jeg har også set ulvene. Pigen har et bredt smil på – fra øre til øre 🙂

Pronghorn - antilope

Mere vil ha´ mere – og det får vi så!
Vi kører samme vej tilbage: vestpå til Mammoth og herfra sydpå mod Madison. Vi når dog kun at køre ganske få km vestpå, inden vi igen ser en masse biler parkeret ved siden. Vi har travlt, meeen vi er lige nødt til at se, hvad der sker her. Amerikanerne er fantastiske og de elsker at dele deres oplevelser. Jeg spørger, hvad de kigger på, og en ældre dame siger ”kom og se – det er en ugle med unger der oppe i træet” – jeg ser ind i hendes kikkert og ser ganske rigtigt en helt lys ugle med 2-3 unger. Vildt – men nu er vi ikke de store fugle-freaks, som mange andre, som kommer i parken. Så vi kører igen – vi har jo også et telt at skulle slå sammen.

Grizzlymor med 2 babyer

Kort efter Mammoth sker det igen – vi er nøøødt til at holde ind. Vi hopper ud og spørger os for, hvad de kigger efter og tjah – en Grizzly med 2 babyer kan vi jo ikke bare køre fra, så vi bliver og kigger. Det er to unger på ca. 2 år, som går tur med bjørnemor. Det siges, at der i sin tid var 4 babyer, men nu er der kun 2. Om hun har skilt de to fra allerede, fordi de var ”flyveklare”, eller om der er sket noget med dem, vides ikke. Men de her fantastiske dyr er… jamen de er bare magiske! Vi tager en del billeder og nu kan vores hoveder vist snart ikke rumme flere oplevelser. Vi bliver der noget tid, indtil hun vandrer væk med hendes to bjørnebabyer.

Sortbjørnen fra i går...

Sydover, sydover… vi begynder at være i tidskneb, men altså – så må vi jo betale for den ekstra dag… det har været det hele værd! Men igen sker det – efter kort tid er vi nødt til at holde ind!!! Sortbjørnen fra i går står og græsser og hygger sig. Der er mange tilskuere, og den lister ind i skoven. Men vi så den igen i dag, og vi fik også taget lidt billeder igen…

Okay, vi når frem til campingpladsen lige godt 11 og går ind og forklarer, at vi er lidt forsinkede, og fortæller også hvorfor. Der er fuld forståelighed for vores forsinkelse, og vi kører ind på pladsen og pakker teltet sammen. Jeg skal lige op på toilettet, inden vi kører – og der, lige mellem vores telt og toilettet, som ligger 15 meter fra vores plads, ligger en kæmpestor bisonlort! Så – i nat har der været en bison inde og ånde os i nakken! Godt, jeg ikke trådte i dens efterladenskaber i morges, da jeg var på toilettet!

Mens vi kører, gør vi status og konstaterer, at vi (udover de dersens fugle, som sikkert er vældig interessante for dem, der nu er vilde med dem) nu kun mangler at se moose (elge) og bighorn.

Gejserhalløj og bisoner i floden
Vi kører ind til West Yellowstone, som er byen lige udenfor parken, hvor vi handler og spiser frokost. Efter en times tid kører vi ind igen, og jeg falder i søvn i bilen. Det er vildt frustrerende, men helt ærligt, så er der bare så mange oplevelser, og med lidt virus i systemet endnu må jeg bare overgive mig. Jeg vågner efter, hmm en halv times tid, tror jeg.

Hot spring i solen

Nu skal vi ud og se på hot-springs. Yellowstone er fyldt med gejsere, hot-springs og andet godt – alt sammen vand, der kommer op af undergrunden og har en temperatur, der ikke er til at spøge med. Vandet er kogende og det damper og syder i jorden. Vi går lidt rundt og kigger på det her ene sted, hvor der er mange forskellige slags vulkansk aktivitet. Det lugter af svovl – eller… det lugter faktisk af prut! Claus får taget en masse fine billeder. Jeg forstår ikke helt det her ”koncept” med varme kilder og gejsere – altså jeg forstår ikke helt, hvordan det bliver til – men det er vildt at se på! Claus fortæller, at han engang har hørt, at hele Yellowstone er én stor vulkansk tikkende bombe, der bare venter på at eksplodere. Men mon ikke man ved det lidt i forvejen…

Stor bisondreng, der krydser floden

Vi kører videre sydpå mod Old Faithful – stedet, hvor vi har lejet en hytte for de næste to nætter. På vejen herned ser vi igen bisoner, de står ved floden og græsser. 3 stykker står de her, store hanner, tror vi det er. Og pludselig går den ene ud i vandet og krydser floden. Wauw, ret fantastisk syn. Claus filmer – men filmen driller og ”klistrer” ikke fast til kameraet – ØV!!! Men mens vi står og ærgrer os, går de andre to også i vandet og følges helt synkront over floden, og denne gang fanger han dem. Vandet går dem næsten op til ryggen, og det er let at forestille sig, hvordan nogle af kalvene skyller væk, når de er helt små, og flokken krydser floden, hvor der er lidt for dybt og der er lidt for meget strøm. Det sker år efter år, men heldigvis er det ikke noget, vi ser. Kalvene er også større og stærkere nu, og mon ikke mødrene allerede nu ved, hvor de med sikkerhed kan lede deres unger over.

Old Faithful i aktion

Vi kommer op til Old Faithful – som også er navnet på en af de mest kendte gejsere i verden. Vi er her lige et par timer før vi kan checke ind, så vi går en tur ned til gejseren og ser den springe. Det sker ca. hver halvanden time. Det er helt vildt – den står og syder lidt, prøver til, og damper… og pludselig springer den – op til 92 fod, ca. 30 meter. En ting er vandet, der bare vælter op i luften – men samtidig damper det vildt fra den, fordi vandet er kogende varmt. Det er virkelig en oplevelse at se. Vi sætter os ned i bilen og venter på, at vi kan checke ind. Jeg skriver blog, og Claus overfører billeder fra kamera til computer.

Kl. 16.30 checker vi ind. Vi har fået en lillebitte hytte – her er ca. 20 m2 inkl. et lille bad og toilet. Vores hytte ligger lige først for ud til gejseren – vi kan åbne døren, træde et skridt til højre – eller venstre, og så kan vi se gejseren springe ca. 75 meter herfra. Jeg er nødt til at sige og skrive det igen: Wauw!!!

Trætte og mætte på dagens oplevelser får vi tømt bilen. Claus koger en spand ris til os, jeg snitter lidt grøntsager, vi kan blande i, og så pakker vi det ind i et par wraps. Dagen har været lang… vi slutter den af med at gå ned til gejseren og se den springe endnu engang – så går vi en lille tur – tager et langt og varmt bad, og så falder vi om i sengen. Jeg skriver blog, Claus ligger og ser lidt film, men inden længe må vi begge to give op og lade søvnen overmande os.